 |
|||||||||||
 |
Om kunstmaleren Mia Blinkilde, født i 1970 og autodidakt maler. De er alle originale værker malet i akryl. Derudover bruges oliekridt, tusch, blyant, forskellige håndlavet papir, strimler af andre malerier m.v. Der bruges kun materialer af højeste kvalitet. De er præget af modens farver og former, dog altid abstrakte. Kunstanmelder Tom Jørgensen udtaler i bogen "101 kunstnere - 2013" følgende: " Non figurative, som de er, forestiller Mia Blinkides malerier ikke noget. Vi kan se det, vi har lyst til. Tolke dem på en måde, der giver mening for os. På trods af dette er det alligevel muligt at sige noget om dem, for hendes billeder har en vis kompositionel fællesnævner, et malerisk fingeraftryk, der gør det muligt at identificere Mia Blinkilde som kunstner. To vigtige ord i denne sammenhæng er bevægelse og energi. Alle Mia Blinkildes malerier er kendetegnet ved en voldsom dynamik. En opadstræbende energi, som betragtede man en storm, der fejer hen over landskaber og får blade, kviste og støv til at hvirvle op som en tornado. Som i en rigtig tornado finder man også i billederne flere lag af elementer, der kastes hulter til bulter mellem hinanden i en rasende fart. De mange farvelag, man finder i Mia Blinkilde malerier, er med til at give dybde og handling til helheden. Blikket suges ind, kastes tilbage for uvilkårligt at vandre billedfladen rundt i denne malstrøm af energi. Som en modvægt til hele denne centrifugale kraft af flydende farvemassse og hurtige spontane kradserier med penselskaftet har Mia Blinkilde skabt nogle former, nogle byggesten, om man vil, der giver ro og ligevægt til kompositionerne. Byggesten er ikke et dårligt ord i denne sammenhæng, for i alle malerierne ser vi nogle geometriske strukturer, som kan minde om stendiger og læhegn, hvis vi taler om den fysiske verden, eller om de mystiske tegn, vi bl.a. finder på broncealderens helleristninger symboliserende skibe, huse, frugtbarhedsriter, eller solens gang over himlen. Dette sidste kan forklare den runde sollignende form, som vi ser på flere af billederne. Man kan heller ikke lave en beskrivelse af Mia Blinkildes billedunivers uden at komme ind på hendes farveholdning, der skifter fra billede til billede, alt efter om vægten er lagt på varme eller kolde farver, på komplementærfarvemodsætninger eller på dialogen mellem mørke og lyse farvetoner. Det er muligt at tolke dette ind i en kosmologisk sammenhæng med lyset og mørket som symbolske værdikæmpere ligesom man kan se farverne og kompositionerne som helhed som abstrakt tolkninger af landskabet og naturen. Man kan også opfatte malerierne som slet og ret non-figurative billeder uden reference til andet end sig selv. Det står enhver frit for. Hvad der imidlertidig er indiskutabelt, er billedernes musikalitet. Mia Blinkildes malerier virker på os som stykker af musik med toner, der fletter sig ind og imellem hinanden, dramatiske passager, stille passager og overgange, som sætter skred i kompositionen på overraskende og uforudsigelige måder. Farvesymfonier. Det er hvad de er. " (Tom Jørgensen)
Det kan godt være svært at købe et billede, da forhold som lysindfald, placering m.v. spiller ind på hvordan billedet opleves. |
|
|||||||||